SKILLS 1-dags MC kørekursus - Horsens KTA

Vi kan ikke lære dig noget hvis du allerede er verdensmester i at køre på motorcykel ;-)
 
Men hvis du er aktiv motorcyklist og har en smule selvindsigt, så kan vi helt sikkert tilbyde dig en udfordrende og spændende dag på vores nye SKILLS kursus.
 
På SKILLS kurset sætter vi farten ned og arbejder med knivskarp håndtering af motorcyklen i øvelser med høj teknisk sværhedsgrad.
 
Du kommer til at arbejde med kobling, bremse, gas, kroppens placering på cyklen, visuel styring, fokus på opgaven og fremadrettet planlægning. Alt sammen på samme tid!
 
Det er ikke let, men til gengæld sjovt, udfordrende, og lærerigt.
 
Det er vigtigt for MC-Sikkerhed, at vi har glade og tilfredse kursister, og vi ønsker ikke, at nogen må give op i løbet af dagen, fordi sværhedsgraden er for høj.
 
Så derfor vil vi også gerne understrege at dette er et avanceret kursus, der kræver nogen erfaring og fortrolighed med motorcyklen.
 
Eller sagt på en anden måde: Hvis du synes det er svært at koordinere gas, kobling, og bremse, når du skal starte på en bakke, eller at U-vendinger er en utryg fornemmelse - så er du nok ikke klar til SKILLS endnu.
 
Men hvis du kan nikke genkendende til nedenstående punkter, så er SKILLS kurset en unik mulighed for at blive endnu bedre på motorcykel:
 
  • Du og din motorcykel føler jer klar til nye udfordringer.
  • Du er forberedt på en lang og anstrengende dag (både fysisk og mentalt).
  • Du kan bevare fokus i længere tid ad gangen (ca. hele dagen).
  • Du kan beherske snævre manøvrer og vægtforskydning (typisk U-vendinger).
  • Du har et fornuftigt niveau af selverkendelse med hensyn til egne evner.
  • Du har lyst til at flytte grænser i respekt for din selverkendelse.
  • Du har lyst til at lege på din MC.
Vigtig information
Læs vigtig information om din deltagelse på kurset via dette link (åbner et PDF-dokument i et nyt vindue).
 
Informationen omfatter bl.a. de krav, vi stiller til din motorcykel og dit sikkerhedsudstyr.
 
Bemærk at du ved din deltagelse i kurset erklærer dig indforstået med indholdet af informationen.

Information om arrangementet

Dato og tid Søndag d. 31. maj 2026 kl. 08:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist Søndag d. 10. maj 2026 kl. 00:00

Sted Horsens Køretekniske Anlæg
Islandsvej 35
8700 Horsens

Arrangør

Bjarne Lauridsen, MC-sikkerhed
Tlf. +45 21249611
info@mc-sikkerhed.dk

Hop til start tilmelding